23948sdkhjf

Skagen Havns olieterminal i modvind

Skagboere mener at turisterne skræmmes væk, hvis ikke miljøkravene til terminalen skærpes.
Onsdag den 4. juni var bekymrede skagboere mødt op til orienteringen om miljørapport og VVM-redegørelse, som Cowi havde udarbejdet om den nye olieterminal.

Det skriver Nordjyske.dk

VVM-redegørelsen redegør for de miljømæssige aspekter ved at gøre Skagen Havn til olieforsyningshavn.

Flere borgere var bekymret over udsigten til olieterminalen, pensioneret skibsfører Søren Boesen opfordrede til, at miljølovens anbefaling om "bedst anvendelige teknik" skal anvendes, for at beskytte beboerne mod lugtgener og støj.

"Men VVM-redegørelsen er lavet ud fra andre forudsætninger: Hvad kan vi slippe af sted med, hvordan gør vi det spiseligt for borgerne, og hvad kan vi få politikerne til at æde", sagde Søren Boesen.

Byrådsmedlem Erik Kyed Trolle (S) fastslog, at det er umuligt at sikre sig 100 pct. mod støj og forurening. 

"Spørgsmålet er derfor, hvad vi vil leve med for at få udvikling i Skagen," sagen Erik Kyed Trolle (S).

Det står helt fast, at terminalen etableres og olieskibe får mulighed for at sejle ind til Skagen.

Havnedirektør Willy B. Hansen oplyste, at lejeindtægterne fra olieanlægget var en forudsætning for at realisere den havneudvidelse, som er i fuld gang, og som bliver færdig i starten af 2015. 

Kilde: Nordjyske.dk
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079