23948sdkhjf

Nordjyske virksomheder ansætter fælles uddannelses-koordinator

Fire nordjyske, maritime virksomheder har netop ansat en fælles maritim uddannelses-koordinator med henblik på at sikre flere lærlinge i virksomhederne og højne kvaliteten af lærlingeuddannelserne.
45-årige Anette H. Sørensen, som har stor erfaring med at arbejde med lærlinge i den maritime industri i Nordjylland, er ansat i stillingen pr 1. juni 2014.  

Anette H. Sørensen kommer fra en stilling som lærlingekoordinator i en mellemstor maritim virksomhed i Nordjylland. 

Det skriver MARCOD i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at den maritime branche i Nordjylland forventer fortsat stigende vækst – bl.a. i forbindelse med de igangværende havneudvidelser - og ønsker derfor at tiltrække flere dygtige unge til branchen og øge udbuddet af faglært arbejdskraft, som der forudsiges en mangel på i fremtiden.

Derfor er en gruppe maritime virksomheder i Nordjylland gået sammen om at ansætte en fælles maritim uddannelseskoordinator, som skal sikre, at der uddannes flere lærlinge i de maritime virksomheder, at lærlingeuddannelserne styrkes, at der tiltrækkes flere unge til den maritime branche samt at imaget omkring de maritime erhvervsuddannelser styrkes.

De fire virksomheder bag initiativet er Orskov Yard A/S, Vestergaard Marine Service, MAN Diesel og Turbo i Frederikshavn samt Hirtshals Yard A/S. Tilsammen har de 40 lærlinge, som primært består af skibsmontører, smede og industriteknikere.
Det uvildige nationale maritime videnscenter MARCOD bliver formelt ansættelsessted for den nye uddannelseskoordinator efter ønske fra virksomhederne. MARCOD har ligeledes bistået med en interesseafdækning blandt de maritime virksomheder samt selve samarbejdsaftalen. Adm. direktør i MARCOD Christine Lunde glæder sig over samarbejdet:

”Det er et vigtigt initiativ og godt set af virksomhederne i forhold til at indfri deres vækstpotentialer også i fremtiden, hvor det er helt afgørende, at den nødvendige arbejdskraft er til stede. Vi går selvfølgelig ind og bakker op om sådan en opgave, da vi er sat i verden for at hjælpe maritime SMV’ere til at vækste. Konceptet kan også udbredes til andre steder i landet, og det hjælper MARCOD gerne med til”. 

Læs mere i Søfart fredag den 13. juni
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109