Nordic Bulk Carriers fik minus
Svagt marked i 2013 gorde det svært for Nordic Bulk Carriers
Et minus på 2,1 mio. USD dollars i 2013 for Nordic Bulk Carriers var utilfredsstillende, men sådan måtte det næsten ende på baggrund af et historisk lavt markedsniveau. Det er i hvert fald konklusionen fra selskabet, der bl.a. er kendt for at være blandt primus motorerne omkring arktisk sejlads.
Omsætningen i 2013 nåede - trods det ringe marked - et niveau på 131 mio. USD mod 140 mio. USD i 2012, hvor man landede med et plus på 2,5 mio. USD. Og operatøren, der udelukkende beskæftiger indcharterede skibe, tror da også på, at man har godt greb om markedet fremadrettet. Bl.a. påbaggrund af selskabets fokus på beskæftige skibe med isklasse på arktiske sejlruter.
Videre noteres det, at selskabets amerikanske investorer har en serie på seks isforstærkede enheder (højeste klasse) i ordre, der yderligere vil styrke Nordic Bulk Carriers postion i markedssegmentet, idet de skal drives af det danske selskab.