NATO-operation igen under dansk kommando
Danmark har overtaget kommandoen over NATOs antipirateri-operation, Operation Ocean Shield, med støtteskibet Esbern Snare som flagskib.
Kommandoen for NATOs antipirateri-operation, Operation Ocean Shield, blev lørdag overdraget til flotilleadmiral Aage Buur Jensen. Det forventes, at Aage Buur Jensen sammen med sin internationale stab skal lede operationen til udgangen af 2014.
Overdragelsen af kommandoen fandt sted på Kreta, hvor den afgående kommandochef, kontreadmiral Eugenio Diaz Del Rio overdrog kommandoen til Aage Buur Jensen, der nu for tredje gang er kommandochef i en antipirateri-operation i Det Indiske Ocean.
Støtteskibet Esbern Snare indgår nu som flagskib for Operation Ocean Shield. Esbern Snare har siden december deltaget i Operation RECSYR, der har til formål at sejle kemiske stoffer fra Syrien. Den 20. maj blev Esbern Snare afløst af fregatten Peter Willemoes.
Operation Ocean Shield har til formål at bekæmpe pirateri. Operationen er baseret på et FN-mandat, og NATO indgår i en tæt koordination med andre internationale aktører, især EU’s Operation Atlanta og den multinationale styrke Combined Maritime Forces, CMF. Så sent som i perioden december 2013 til februar 2014 bidrog Danmark til CMF med netop flotilleadmiral Aage Buur Jensen som styrkechef og med danske stabsofficerer.
Kilde: SOK/Søværnet