Ny vækstpakke udsætter Krieger Flak-parken
Kæmpe vindmølle-parken på 600 MW udskudt i to år
Finansminister Bjarne Corydon fik i samarbejde med Lars Løkke Rasmussen og Venstre i nat den nye vækstpakke for Danmark forhandlet på plads. Den indeholder ca. 90 punkter med nye initiativer og initiativstop (af flop som bl.a. brandudgiften). Eller udsættelser af initiativer.
Det sidste gælder bl.a. for den ellers forventede snarlige startkøreplan for en af de næste store havmølleparker - Kriegers Flak i Østersøen. Den er ikke opgivet, men udsat i år, og der er ligeledes aftalt, at der skal bygges færre kystnære havmølleparker, så disse samlet reduceres fra et ambitionsniveau på 500 MW til 400 MW. Der er dog ikke sat navn på hvilke af de kystnære havmølleparker, der enten helt droppes eller reduceres i kapacitet.
Afgørelsen er bl.a. blandt vindmølleproducenten Vestas (mulig leverandør til Kriegers Flak) blevet modtaget imødekommende - ud fra tesen om, at det er bedre at vide, hvad man skal forholde sig til, end at stå uvist. Derimod er bl.a. de grønne organisationer skuffede. Og det samme gælder formentlig også de mange danske operatører på det maritime område i forhold til de kystnære havparker. Det skal pointeres, at der ikke specifikt nævnes noget om Horns Rev 3 i forbindelse med vækstpakken. så den kan forventes at køre efter planen.