Havnedirektør i Thyborøn forlader stillingen
Uenighed om strategiplan udløser chefskifte
Thyborøn Havn meddeler, at havnedirektør Jørgen Buhl fratæder sin position med begrundelse i uenighed om implementeringen af den fremtidige strategiplan for havnen.
Bestyrelsen takker Jørgen Buhl for hans indsats gennem de seneste 13 år med drift og udvikling af havnen.
Processen med at finde en ny direktør er igangsat og forventes afsluttet i løbet af efteråret.
Indtil den proces er gennemført, vil bestyrelsesformand i havnen Karl Kristian Bro fungere som arbejdende bestyrelsesformand og leder af havnens øvrige ledergruppe.
Thyrborøn Havn er primært funderet som fiskerihavn, men har udtrykt ønske om at styrke sit potentiale som trafikhavn. Bl.a. begrundet i faldende indtægter fra fiskeriet gennem de senere år.