Sidste last af kemiske stoffer i Syrien
Den dansk ledede flådestyrke kunne mandag afhente de sidste kemiske stoffer i Syrien.
Operationen foregik planmæssigt. Det danske handelsskib Ark Futura anløb mandag formiddag havnen i Latakia under maksimalt sikkerhedsopbud fra syriske sikkerhedsstyrker og fra søsiden af flådefartøjer fra Danmark, Kina, Norge, Rusland og Storbritannien. Containere med kemikalier blev taget om bord Ark Futura efter personel fra SKAT havde scannet hver enkelt container.
Chefen for fregatten Peter Willemoes, kommandørkaptajn Kristian Haumann, udtaler:
”Det er med faglig stolthed, at jeg kan konstatere, at operationen er gennemført på en meget professionel måde. Søværnet har siden december 2013 bidraget til denne vigtige og relevante opgave. Indledningsvis med støtteskibet Esbern Snare og efterfølgende med fregatten Peter Willemoes og min besætning. Den relativt lange periode, operationen endte med at vare, har betydet, at skibsbesætningernes planer flere gange undervejs har måttet ændres. Jeg ser nu frem til snart at kunne sætte kursen mod Danmark, og til at kunne sende min besætning hjem på en velfortjent sommerferie”.
Den danske styrkechef om bord på fregatten Peter Willemoes, flotilleadmiral Steen Engelbrecht Pedersen, udtalte efter den succesfulde operation:
”Jeg er særdeles tilfreds med dagens operation og det smidige samarbejde med alle parter. Vi har været i gang i mere end et halvt år, og der har været mange forsinkelser undervejs. Men vi har nu overkommet en vigtig milepæl, og kemikalierne er ude af Syrien. Vi kan nu fortsætte med den videre søtransport, så kemikalierne på en sikker måde kan bringes til endelig destruktion”.
Og operation RECSYR er speciel. Et unikt samarbejde mellem en række lande herunder Danmark, Finland, Kina, Norge, Rusland, Storbritannien, Sverige, Syrien og USA, der alle har støttet op om FNs sikkerhedsresolution 2118 vedrørende transport og destruktion af kemikalierne.
Den maritime Task Force har i hele forløbet arbejdet tæt sammen med FN og OPCWs fælles mission omkring opgaven. I Danmark har SOK hovedkvarter i Aarhus under ledelse af kontreadmiral Frank Trojahn haft kommandoen over den dansk ledede del af operationen, der udover krigsskibe fra Danmark, Norge og Storbritannien, samt handelsskibe fra Danmark og Norge har haft deltagelse af personel fra både Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet, Beredskabsstyrelsen og SKAT, samt personel fra Norge, Finland og Sverige.
Nu udestår blot at transportere de kemiske stoffer til endelig destruktion.
Kilde: Søværnet

Læs også: