23948sdkhjf

Uden søfolk ingen bananer

I dag er det Day of the Seafarer 2014, og hele verden fejrer de søfarende på de sociale medier.
Dine nye sko eller din kaffemaskine. De bananer, du købte i går. Den mobiltelefon, du gav din datter i fødselsdagsgave. Vi tager det som en selvfølge, at vi kan købe varer fra hele verden i butikkerne. Men vi tænker sjældent over, hvordan de er havnet der. Faktum er, at en stor del af dem transporteres til søs. Hele 10 pct. af den samlede verdenshandel transporteres af danske skibe, og dansk skibsfart beskæftiger ca. 11.000 danskere. Var det ikke en god idé at fortælle dem, at vi er glade for deres indsats?

I dag giver FN’s søfartsorganisation, IMO, dig muligheden for at give de søfarende et personligt skulderklap. Med en kampagne på de sociale medier ønsker IMO at få dig til at fortælle om en ting, der betyder noget for dig, og som er nået frem til dig via søvejen.

Fuldfør sætningen ”Seafarers brought me….” med noget, du ejer, og som du gerne vil sige pænt tak til de søfarende for. Læg evt. et foto eller en video af det på et af de sociale medier, under hashtagget #thankyouseafarer.

Den 25. juni er det Day of the Seafarer, som er IMO’s internationale dag, hvor verdens søfarende hyldes med en særlig kampagne. IMO ønsker dermed at sætte positivt fokus på de søfarende og deres arbejdsforhold og særlige plads i samfundet. I år er det fjerde gang, man fejrer Day of the Seafarer.

Kilde: Søfartsstyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.129