Svitzer klar med ny ECO-bugserbåd i 2016
Den store danske bugserbådsoperatør går sammen med Damen og MTU om en ny generation af såkaldte ECO-tugs.
Svitzer er gået sammen med værftsgruppen Damen og motorproducenten MTU om udviklingen af rederiets kommende generation af ECO-bugserbåde. Samarbejdet skal munde ud i bygningen af en såkaldt RSD/CNG-bugserbåd, hvor den ene forkortelse står for Reverse Stern Drive, altså fremdrivningen, mens den anden forkortelse refererer til bunkertypen: Compressed Natural Gas. RSD/CNG-nybygningen, der bliver verdens første, ventes klar i 2016. Det skriver Damen i en pressemeddelelse.
Målet med den nye type bugserbåd er at kombinere størst mulig effekt med lavt energiforbrug og dermed ligeledes lav CO2-udledning. Den nye ECO-bugserbåd vil basere sig på MTU’s nymodificerede 16-cylindrede single-gas-motor. Selve motortypen har tidligere været anvendt i Damens arbejdsbåds-serie ”4000 M63”, men vil blive modificeret med såkaldt multipoint gas-injektionssystem, en ny elektronisk motorstyring samt nye gas-relaterede sikkerhedssystemer, oplyser Damen.
”Vi udvikler gasudgaven af motoren til den ret ekstreme belastningsprofil, en bugserbåd er kendetegnet ved. Accelerationsniveauet vil blive på højde med vores dieselmotorer, og den rene udstødning gør motoren Tier 3-kompatibel uden nogen anvendelse af katalysatorer eller anden røgrensning,” siger Ulrich Dohle, CEO for Rolls-Royce Power Systems AG, der i dag ejer den tyske motorproducent MTU.
Hos Svitzer er samarbejdet om en ny generation af ECO-tonnage et naturligt skridt at tage, forklarer Kristian Brauner, CTO hos Svitzer.
”Som en stor bugserbådsoperatør er det altid værd at overveje, hvordan man hele tiden nedbringer brændstofomkostningerne, som er underlagt et stort fokus i disse år. Men som den markedsleder, vi er, skal vi også sørge for at være innovativ både i forhold til sikkerhed og i forhold til alle miljøaspekterne. Vi har allerede vores første generation af ECO-tugs i drift, men går nu skridtet videre med den nye CNG-type,” forklarer Kristian Brauner.
RSD-systemet er reelt en hybrid mellem ASD (Azimuth Stern Drive) og fremdriftssystemet på en traktor-(tractor tug) bugserbåd, der gør fartøjet i stand til at sejle begge veje lige effektivt med den samme bov-højde både for og agter.
Svitzer fik to dieselelektriske ECO-bugserbåde, der bl.a. havde et bunkereffektiviseringsfokus, leveret fra Baltijos i Litauen i 2012 og har ligeledes fire ”ECO” konventionelle terminalslæbere på vej fra Singapore til rederiets australske datterselskab.

Læs også: