Scandlines’ hybridsystem præmieres igen
Scandlines-maskinchef blev årets maskinmester i magasinet Electric & Hybrid Marine Technology International for hans arbejde med rederiets hybridfærger.
Scandlines har vundet en pris for seniormaskinchef Carsten Johansens arbejde på Prinsesse Benedikte. Prisen uddeles af det internationale magasin ”Electric & Hybrid Marine Technology International”. I kategorien ”Årets maskinmester” blev Carsten Johansen udvalgt blandt 14 nominerede.
Magasinets priser anerkender og hædrer verdens bedste producenter, leverandører, ingeniører, maskinchefer, opfindere og produkter inden for elektriske og hybride fremdriftssystemer til søfart. Juryen er nogle af verdens førende maritime journalister, videnskabsfolk og eksperter i industrien.
Scandlines’ hybridfærge Prinsesse Benedikte markerer en vigtig milepæl, da det for første gang i verden er lykkedes at sætte en hybridfærge af den størrelse i drift – systemet svarer til cirka 600 hybridbiler og kan drive det 8.800 tons tunge skib i omkring 30 minutter uden brug af dieselolie. Således forventes færgen at kunne reducere CO2-udledningen med op til 15 pct.. Scandlines’ seniormaskinchef Carsten Johansen har spillet en afgørende rolle i planlægningen og udførelsen af det banebrydende projekt.
Hybridsystemet på ruten Rødby-Puttgarden er et væsentligt punkt i Scandlines’ strategi om mere bæredygtig færgedrift og er det første i en række af miljøvenlige investeringer. I 2013 til 2015 investerer Scandlines næsten 190 millioner kr. i miljøteknologier på ruten Rødby-Puttgarden. Derudover er der planlagt yderligere investeringer på andre Scandlines-ruter.
Scandlines har med hybridsystemet fået afgørende erfaring med batteridrift af færger og er nu klar til at tage næste skridt: Om mindre end et år kan den første færge på ruten Helsingør-Helsingborg sejle på batterier alene, forudsat at lokale myndigheder kan garantere en langsigtet planlægningshorisont og derved rentabilitet i projektet.
Så Scandlines’ rejse fortsætter: I går havde vi traditionel færgedrift, i dag hybriddrift og i fremtiden emissionsfrie færger.
Claus Nikolajsen, Senior Vice President Route Management & Operations i Scandlines, glæder sig over det vellykkede arbejde: "Scandlines investerer ansvarligt i morgendagens miljøteknologi, der fører mod en grønnere fremtid. For at nå vores mål har vi brug for innovative og engagerede medarbejdere som Carsten Johansen. Jeg er stolt af, at han er en del af mit team."
Kilde: Scandlines

Læs også: