23948sdkhjf

SIMAC studerende vinder påny

Først var det DM i entrepenørskab, nu har de fem vindere erobret Europa med EM i entreprenørskab d. 3. juli 2014.
De fem vindere, Christian Fonnesbæk Jensen, Nicolai Schjerning Lundsgaard, Dennis Krogsgaard Andersen, Mark Hollænder og Daniel Buhl Nielsen, står bag ideen Cool4Sea, et anlæg der kan udnytte overskudvarmen i skibe til køling. Anlægget er både energi og miljøvenligt.

Konkurrencen fandt sted i Amsterdam, og på trods af hård konkurrence fandt juryen idéen så god, at Cool4Sea vandt EM i entreprenørskab 2014.

Sammen med prisen vandt de Hyundais Brillian Young Entrepeneur 2014, som er et pengebeløb på 15.000 Euro og et ni måneders mentor forløb.

De studerende har taget patent på opfindelsen, og arbejder på at få deres idé ført ud i livet. Inden prisen havde Cool4Sea allerede modtaget et mikrolegat fra Fonden fra Entrepenørskab - Young Enterprise, og sammen med pengene fra Hyundai, giver det en god start til opbygningen af egen virksomhed.

”Jeg er så stolt af de kræfter og den enorme energi, de her fem unge studerende har lagt for dagen for at udvikle deres idé. Nu fik de den ultimative anerkendelse ved at tage sejren i går. Fremadrettet venter et meget spændende stykke arbejde for at få virkeliggjort dét, de har arbejdet for så længe.” udtaler de fem studerendes vejleder, Thomas Holm Knagaard, SIMAC.
 
Kilde: Simac


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078