Trident Alliance officiel
11 europæiske rederier bag selvstændigt ECA-initiativ
Trident Alliance er nu blevet formaliseret. Alliancen har til formål at støtte op om ECA-reglerne og dernæst også sikre sig, at de stringente svovl-regler følges til dørs af operatørerne. Herunder skal medlemmerne selv agere primus motorer ved at opretholde transparent og synligt fremadrettet politik på området.
Blandt de elleve medunderskrivere af aftalen er A.P. Møller - Mærsk, Unifeeder og J. Lauritzen. The trident Alliance tæller udover de tre danske aktører rederierne American Roll-on Roll-off Carrier (ARC). EUKOR Car Carriers, Höegh Autoliners, Rickmers-Linie, Stena, Torvald Klaveness, UECC og Wallenius Wilhelmsen Logistics. Men flere operatører meldes på vej til at skrive sig på listen over medlemmer.
Trident Alliance er en uformel organsisation, men ser meget seriøst på de formelle krav bag ECA-reglerne. De agter at arbejde for, at ECA-reglerne overholdes til fælles bedste for miljøet og konkurrencesituationen. Trident Alliance vil udover andre rederier gerne have partnerskab med andre organisationer med samme målsætning. Udadtil repræsenterers Trident af Vice President Roger Strevens fra Wallenius Wilhelmsen Logistics, der er valgt som formand.