23948sdkhjf

Flådestation Korsør igen klar til åbent hus

Flådestationen åbner dørene den 23. august.
Det er en fast tradition, at Flådestation Korsør holder Åbent Hus lørdag i uge 34. Grunden til dette er, at flådestationen er en del af den Maritime Kulturuge i Korsør. Der er udstillere, som er med hvert år, men rækken af udstillere bliver udvidet fra år til år, så der kan vises sider af Søværnet/Forsvaret, som ikke ses så tit. Netop derfor inviteres udstillere fra andre steder i landet, således at programmet bliver varieret.

Hvert andet år sætter byen en musical op, og i år er det Borreby Teater De Tre Musketerer i brødrene Prices udgave. Den skal spilles på Fæstningen, og derfor er de udstillere fra byen, der normalvis udstiller i magasinbygningen, i år flyttet ind på flådestationens område. Dette er grunden til, at man i år kan se en række udstillere, der ikke er en del af del flådestationen og samarbejdspartnere fra andre militære myndigheder. For eksempel Korsør Biograf, Bevaringsforeningen, Foreningen Nordens lokalafdeling m. fl. 

Udover ovennævnte aktiviteter kan man opleve Søværnets Tambourkorps, en opvisning af Eskadrille 723 Lynx-helikopeter, åbent skib på fregatten Niels Juel, miljøskibet Gunnar Seidenfaden og to af enhederne fra Diana-klassen. Her vil man også kunne få lov at prøve både brandudstyr og rigtige våben - dog måske kun ladet med løst krudt. Muligvis vil der også blive overflyvning af F-16 flyv - afhængigt af deres opgaver på pågældende tidspunkt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.017