23948sdkhjf

Mols-Linien åbner nyt færgeleje i Aarhus

Stigende trafikudvikling betinger kapacitetsudvidelse
Med tre store færger i drift, op til 24 daglige afgange mellem Sjælland og Jylland og ikke mindst en meget positiv trafikudvikling, har Mols-Linien behov for endnu et færgeleje i Aarhus. Alene personbiltrafikken er vokset med hele 81 procent fra 2011 til 2013.

I dag tager Mols-Linien endnu et færgeleje i brug i Aarhus Havn. Hidtil har Mols-Linien kunnet klare sig med ét færgeleje, men med en konstant stigende trafik af både personbiler, lastbiler og løstrailere, og med tre færger i søen har rederiet nu udvidet med endnu et færgeleje, der fremover bliver hovedlejet for de store KatExpress-katamaraner. Færgelejet er udstyret med en dobbeltrampe – en øvre og en nedre, der gør det både smidigere og hurtigere for Mols-Liniens 2,5 millioner gæster at komme til og fra borde. 

Den nye rampe er resultatet af en yderligere satsning, som kommer i forlængelse af andre store investeringer i stadig flere kundefokuserede tilbud til de rejsende, blandt andet ombygning af KatExpress 1 med ny og større Business BlueClass lounge samt etablering af Baresso kaffebarer på alle rederiets hurtigfærger. Moderniseringen af færgelejet skaber generelt langt bedre forhold for Mols-Liniens stigende aktivitet i Aarhus Havn, ligesom anlægget er et vigtigt fundament for at styrke trafiktilvæksten over Kattegat. 

Den nye superrampe er det seneste led i en gennemgribende modernisering og udbygning af alle Mols-Liniens havneanlæg i Odden, Ebeltoft og nu Aarhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078