23948sdkhjf

Gratis trådløst internet til halv million besøgende på Esbjerg Havn

Det store rykind af besøgende til The Tall Ships Races i Esbjerg får glæde af trådløst internet og en særlig app til telefonen.
Den halve million mennesker, der om ganske få dage, besøger Esbjerg Havn i forbindelse med The Tall Ships Races kan se frem til at benytte sig af gratis trådløst internet på hele havnefronten.

Esbjerg Kommune og netudbyderen SE Stofa har etableret seks wifi hotspots ved Trafikhavnen og Dokhavnen, hvor alle sejlskibene lægger til kaj. Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

”Når sejlskibene ankommer på fredag, vil der være gratis internet helt frem til den 5. august, når The Tall Ships Races afsluttes med Parade of Sail. I hele perioden vil både de 2.000 besætningsmedlemmer og de forventede 500.000 gæster på havnen kunne benytte sig af vores gratis trådløse internet. Vi er meget stolte over at kunne tilbyde denne service, også set i lyset af, at vi har fået produceret en fantastisk app, som både informerer om skibene, men også om alle aktiviteterne på havnen og i Esbjerg bymidte,” siger Villy Grøn, der er projektleder på The Tall Ships Races i Esbjerg.

Kun få dage efter, at Tall Ships Esbjerg App’en blev lanceret, havde mere ned 2.000 personer hentet app’en til deres iPhone, iPad eller Android telefon. Og dette tal forventes at stige eksplosivt de kommende dage.

Thomas Reil, der er kommunikationschef i Esbjerg Kommune, fortæller, at der har været stor interesse for kommunes nye app, produceret i anledningen af det store maritime arrangement:

”App’en er tilgængelig på såvel dansk som engelsk, og telefonen finder selv ud af at vælge sprog, afhængigt af om man har en dansk telefon eller kommer fra udlandet. Undersøgelser fra tidligere Tall Ships Races arrangementer viser at familier gerne kører 2-2,5 timer for at opleve de store sejlskibe, og det betyder at vi forventer mange gæster fra Jylland, Fyn og Nordtyskland. Op til 70-80 pct. af den danske befolkning ejer i dag en såkaldt smartphone, og så er det jo oplagt at udvikle en app, der udnytter dette potentiale, og giver gæster al den information som de har brug for, lige ved hånden. Vi har allerede sidste år under DGI landstævnet, samarbejdet med SE Stofa om trådløst gratis netværk. Det var en kæmpe succes, og nu håber vi selvfølgelig at publikum tager lige så godt imod dette tilbud,” siger Thomas Reil.

Kilde: Esbjerg Kommune

Den officielle hjemmeside for The Tall Ships Races i Esbjerg

Hent app'en her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094