Nybygning leveret fra Karstensens Skibsværft
Endnu et stort pelagisk fiskefartøj leveret fra Karstensens Skibsværft i Skagen.
Karstensens Skibsværft i Skagen leverede tidligere på måneden byggenummer 425, som ved leveringen blev døbt Astrid. Nybygningen er en 2.400 bt. stor snurper/trawler til en svensk reder hjemmehørende på Rörö i den nordlige del af Gøteborgs Skærgård. På trods af det svenske ejerforhold sejler nybygningen imidlertid under dansk nummer (S 264) og flag, hvorfor skibet også er placeret i selskabet Astrid Fiskeri A/S, hjemmehørende i Skagen.
Karstensens Skibsværft leverede nybygningen væsentligt forsinket i forhold til kontraktens oprindelige termin, der var oktober 2013. Forsinkelsen skyldes, at den østeuropæiske underleverandør af skroget selv leverede skroget væsentligt efter planen. Kontrakten blev indgået tilbage i juni 2012.
Skagens-værftet har som et af sine specialer at bygge store pelagiske fiskefartøjer, og Astrid er da også af Karstensens Skibsværfts eget design. Med leveringen af Astrid har Karstensens Skibsværft pt. fem øvrige pelagiske fiskefartøjer i ordrebogen til skandinaviske kunder.
Længden over alt er på 69,95 m, bredden er på 15 m. Skibet har nedkølingskapacitet til i alt 2.100 kbm fangst. Fremdriften sker fra en Wärtsilä 6L32E hovedmotor på 2.999 kW. Strømmen om bord produceres af et hjælpemaskineri bestående af tre Caterpillar-baserede gensets samt en akselgenerator på tilsammen 3.565 kW. Apteringen har køjepladser til 14 besætningsmedlemmer.
Læs også: