Grundstødt cement carrier fortsætter rejsen
Den spirituspåvirkede skibsfører fra Cemfjord har fået bødeforlæg på 10.000 kr. og er blevet afløst af anden kaptajn. Skibet kom fri fra grunden i går aftes og har nu fortsat rejsen efter inspektion i Frederikshavn.
Den russiske kaptajn på cement carrieren Cemfjord indkasserede i går en bøde på 10.000 kr. for den spiritussejlads, som natten til tirsdag formenligt førte til, at hans skib gik på grund ud for Læsø. Den russiske statsborger er efterfølgende blevet løsladt af Nordjyllands Politi. Kaptajnen havde en spirituspromille på mere end 1, da han flere timer efter grundstødningen fik den målt af politiet.
Cemfjord blev onsdag aften trukket fri fra grunden ved Læsø, hvorefter skibet for egen kraft sejlede ind til Frederikshavn. Efter endt inspektion er cementcarrieren nu fortsat mod bestemmelsesstedet, Goole i England med en last cement fra Aalborg. Denne gang dog med en erstatningskaptajn sendt af skibets tyske operatør Brise Schiffahrts GmbH.
Læs også: