23948sdkhjf

Dong og partner dropper britisk offshoreprojekt

DONG Energy og joint-venture partneren Centrica Renewable Energy Ltd. dropper planerne om offshore vind-projektet Rhiannon på irsk sokkel. Bundforholdene viste sig for problematiske.
Dong Energy og partneren Centrica dropper nu sine vindudviklingsplaner i Irske Hav-zonen mellem England, Wales, Irland og Isle of Man.

De to selskaber stopper al udvikling i joint venture-selskabet Celtic Array, der arbejdede på at udvikle den foreslåede offshore-vindfarm Rhiannon på op mod 2200 megawatt (MW) samt to andre mulige projekter i samme område.

”Beslutningen om at stoppe udviklingen kommer som følge af en vurdering af zonen, som har bekræftet udfordrende bundforhold, der gør, at projektet ikke er økonomisk levedygtigt med den nuværende teknologi,” lyder det i udtalelsen fra Celtic Array.

Dong arbejder dog fortsat på et andet projekt i samme område, men tættere på land, nemlig en udvikling af Burbo Bank-vindfarmen. Her har selskabet udpeget MHI Vestas som foretrukken leverandør med sin V164-8,0 MW-mølle.

/ritzau/FINANS

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127