23948sdkhjf

Særudstilling om Englandstrafikken ud fra Esbjerg

Passagerruten mellem Esbjerg og Harwich i England lukker til efteråret efter 140 års drift. M/S Museet for Søfart efterlyser derfor private feriebilleder fra ruten til kommende særudstilling.
M/S Museet for Søfart arbejder på højtryk med efterårets særudstilling. Emnet er DFDS’ skibsrute mellem Esbjerg og Harwich, der nu lukker efter i næsten 140 år at have bragt tusindvis af danskere til England og tonsvis af dansk bacon til de britiske morgenborde. Skibe som Parkeston, Dana Regina, Dana Anglia og den nuværende Sirena Seaways har dannet rammen om måltider, indkøb, sjov, søsyge og smukke naturoplevelser.

I forbindelse med udstillingen søger museet fotos af livet om bord på færgen. Helt almindelige billeder taget undervejs over Nordsøen. Billeder af familie og venner i kahytten, restauranten, tax-free shoppen, på bildækket eller på soldækket med udsigt til havet. Billederne vil i udstillingen tilsammen give et billede af livet, som det blev oplevet af de mange danskere, der gennem tiden har benyttet færgeruten.

”Alle billeder er velkomne, og ingen er som udgangspunkt for kedelige, for vilde, for grimme eller for frække. Jo flere billeder vi har at vælge imellem, jo bedre bliver udstillingen – og måske bliver DU en del af den”, fortæller Marie Ørstedholm, udstillingsleder på M/S Museet for Søfart.

Museet håber, at mange danskere vil hjælpe med at sende billeder ind og på den måde bidrage til historien og fortællingen om færgerne, der bringer lande og mennesker sammen.

M/S Museet for Søfart oplyser, at billeder kan indsendes til udstillingsleder Marie Ørstedholm på emailadressen: mo@mfs.dk

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109