Mindst 100 savnes stadigt efter færgeforlis
Det seneste færgeforlis i Bangladesh kræver formentlig mindst 100 omkomne
Det er som ofte før meget svært at vurdere det nøjagtige antal af forventede omkomne efter det seneste færgeforlis i Bangladesh. Forliset skete i går ved en overfart lige sydvest for hovedstaden Dhaka, hvor en formodet overfyldt færge kæntrede.
Myndighederne melder, at man har tal på godt 100 overlevende, men hvor mange der er gået til, er tvivlsomt. Men tallet fomodes at være mindst lige så stort som antallet af overlevende. Selve lokaliteten for forliset er kendetegnet ved at floden er dyb og strømfyldt på stedet - desuden var vejret dårligt.
Der sker jævnligt alvorlige færgeluheld i Bangladesh, med det senest rapporterede i 2012, hvor mindst 145 personer omkom ved en lignende ulykke. Myndighederne melder hver gang ud, at man vil tage skridt til at forbedre sikkerheden, herunder at sikre mere akkurate tal på antallet af passagerer, men praksis ændres reelt ikke meget. Det vil sige, at der medtages flere passagerer og gods end færgerne er dimentioneret til, hvilket medvirker til katastroferne.