23948sdkhjf

Dansk firma har succes med super reachstacker

N.C. Nielsen design af Konecrane-maskine skal ud på eksportmarkedet
Stor succes med en videreudvikling af en SMV Konecrane (svensk fabrikat) reachstacker til Aarhus Havn, så den kan løfte 100 tons mod normalt det halve har medført et mere formelt samarbejde mellem de to virksomheder, så typen kan udbydes på eksportmarkederne.
 
Ifølge N.C. Nielsen skal specialtypen færdigbygges hos firmaet på basis af Konecranes standardmodeller. Da prototypen blev leveret sidste efterår var der tale om en helt ny og kraftig type på markedet, hvor det især er havmølle-termianler i havnene, der er inteersseret i typens store løftekapacitet til de stadigt større møllemoduler.
 
Det, der på forhånd lignede en "mission impossible", har udviklet sig til en succeshistorie, hvilket det nye samarbejde med Konecranes Lifttruck er et klart udtryk for. Da vores tekniske direktør Per Nielsen sidste efterår løftede sløret for idéen om at ombygge en 45 tons reachstacker til en maskine med 100 tons løftekapacitet, troede de færreste på projektet. Men takket være en omfattende teknisk viden om reachstackere her i huset og grundige ingeniørmæssige beregninger blev al tvivl gjort til skamme. Vores specialbyggede SMV Konecranes reachstacker bestod alle tests ved den afsluttende typegodkendelse og løftede bl.a. de krævede 125 tons helt uden problemer, siger salgs- og marketingdirektør Jens Wøldiche fra N.C. Nielsen.

Mindske den samlede belastning
Fordoblingen af kapaciteten er opnået ved at modificere en klassisk 45 tons SMV Konecranes reachstacker på centrale områder. De originale løftecylindre er f.eks. drejet 180° for at mindske deres belastningsgrad, åget er fjernet og maskinens originale tvillingmonterede drivaksel suppleres af et nyudviklet "landingsstel" med 2 x 4 hjul for at fordele vægttrykket.  Samtidig er akselafstanden som noget meget vigtigt udvidet fra 6,4 til 9 meter. Ved udviklingen af prototypen blev chassiset på en brugt SMV Konecrane reachstacker skåret igennem og forlænget på værkstedet hos N.C. Nielsen.  Aftalen med Konecranes Lifttruck sikrer nu opbygningen af 100 tons versioner med fabriksnyt forlænget chassis.

 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078