23948sdkhjf

Svag kornsæson koster Ultrabulk millioner

Markedet viste sig at være svagere end forventet. Det betyder, at Ultrabulk i halvårsregnskabet nedjusterer det forventede driftsresultat fra 19-24 millioner dollars til 4-9 millioner dollars.
Markedet viste sig at være svagere end ventet, hvilket påvirkede Ultrabulks resultater for første halvår 2014 negativt. Dog formåede man ved hjælp af en afbalanceret forretningsmodel at opnå et neutralt resultat, lyder det fra Ultrabulk selv i en pressemeddelelse. 

Administrerende direktør Per Lange fortæller, at man stadig har en sund forretning, men at man investerede i at positionere en stor del af flåden til det amerikanske kontinent i forventning om en stærk kornsæson. Det betyder, at man har lidt et nederlag, som rederiet håber hurtigt at rejse sig fra.

”Desværre viste markedet sig langt svagere end forventet, og vi fik ikke noget afkast af investeringen. Vores forventning til helåret er dog fortsat positive,” siger Per Lange.

I årets første seks måneder opererede Ultrabulk i gennemsnit med 128 fartøjer. Det er primært Supramax- og Handysizeskibe.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093