Erria i samarbejde med Triton
CONTAINER: Erria Container Service skal servicere verdens største container-leasingfirma.
Erria-selskabet Erria Container Service har indgået en samarbejdsaftale med Triton Container Leasing Company om, at førstnævnte skal stå for lager og service af Triton-containere i både det nordlige og sydlige Vietnam.
Aftalen kom på plads efter flere serviceauditeringer fra Tritons side, meddeler Erria. Herfra melder CEO Henrik Andersen, at selskabet er meget glade og stolte over udsigten til at samarbejde med verdens største operatør på sit felt. Erria håndterede allerede de første Triton-containere i juli måned.
Triton opererer en flåde på 2,3 mio. TEU, der både omfatter tørlastcontainere, kølecontainere, flat racks og open top m.v.