Xervo og SH Group opruster i Norge
OFFSHORE: Masser af muligheder for dansk livbådssystem på det norske marked
Med indførelsen af NORSOK R-002 standarderne ligger der en stor opgave med at sikkerhedsopgradere livbåde og redningsbåde på de rigge og skibe, som opererer i den norske sektor.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel åbner SH Group med datterselskaberne Xervo og Sepro Technology nu en egentlig forretningsenhed i Sandnes. Desuden deltager alle tre virksomheder på ONS-messen i Stavanger i slutningen af august med den hidtil største stand, hvor Xervo’s (ex Nadiro) Boat-In-A-Box NORSOK R-002 livbådssystem vil kunne opleves i fuld størrelse og funktion.
Mere end 50 borerigge skal inden 2019 opgraderes, så sikkerhedsudstyret overholder NORSOK R-002 standarderne. Det har skabt travlhed hos Xervo, der indtil videre er de eneste på markedet, som har leveret livbådssystemer til jack-up rigge efter de nye regler. Derfor opruster Xervo nu kraftigt på det norske marked ved sammen med søsterselskaberne Sepro Technology og SH Group at åbne en forretningsenhed med fuld værkstedskapacitet på havnen i Sandnes.
”Vi har i en periode ledt efter de bedst egnede faciliteter til at kunne servicere vores norske kunder, hvor vi kunne udnytte synergierne i koncernen fuldt ud. Nu har vi fundet en lokation med værkstedsfaciliteter på 10.000 m2, kaj og fuld krandækning på hele området. Vi vil derfor til fulde kunne drage fordel af de kapaciteter, vi har i organisationen, så vores kunder får den bedst mulige service,” fortæller Esben Juul Sørensen, CEO i Xervo.
Ny Country Manager i Norge
Xervo har de senere år haft stor succes med deres high-end livbådssystem, Boat-In-A-Box, der er udviklet i samarbejde med olie og gas-industrien med det formål at give medarbejderne til søs den bedst mulige sikkerhed.
Livbådssystemet er især blevet godt modtaget på det norske marked, og med de forestående sikkerhedsopgraderinger af eksisterende rigge i norsk sektor har det også været nødvendigt at udvide personalestaben. Derfor har Xervo ansat Kent Vinkel, der kommer fra en stilling som CEO i Gefion Nordic Engineering, som Country Manager i Norge
”Det har været vigtigt for os at finde en kandidat, som har kendskab til både produktet, virksomhedens kultur, det norske marked og NORSOK-reglerne. Kent Vinkel har et godt kendskab til alle områderne. Han kender en del af interessenterne fra sit tidligere virke, hvor vi også arbejdede sammen med ham på flere projekter, så vi er overbevist om, at han vil være det perfekte bindeled mellem Xervo og det norske marked,” siger Esben Juul Sørensen.
Kent Vinkel glæder sig til opgaven med at manifestere Boat-In-A-Box som det mest konkurrencedygtige produkt på det norske marked.
”NORSOK-reglementet deler vandene. På den ene side vil man gerne give medarbejderne den optimale sikkerhed – omvendt kan det se ud som om, at reglementet vil give væsentlige ekstraomkostninger. Vi har fra starten udviklet produktet med NORSOK-standarderne som reference, og med vores moderselskab, SH Group, i ryggen har vi betydelig erfaring inden for produktudvikling. Samtidig opnår vi også de nødvendige skalaeffekter i produktionen til at kunne holde prisen meget konkurrencedygtig. Vi håber derfor, at vi kan bidrage konstruktivt til den cost-benefit-diskussion, der i øjeblikket føres blandt interessenterne i olieindustrien,” siger Kent Vinkel.
Boat-In-A-Box vil desuden kunne opleves på ONS-messen i Stavanger 25.-28. august i Hall U stand 13 (lige overfor Rica Forum Hotel). Xervo deltager på messen i samarbejde med tyske Fassmer, hvor livbådssystemet vil være hævet op i fem meters højde, så alle systemets detaljer kan opleves på tætteste hold.
Kilde: SH Group
Læs også: