NT Offshore åbner tysk afdeling
VIRKSOMHEDER: NT Offshore fra Esbjerg udvider med tysk afdeling og nyt firma NT Equipment & Services.
NT Offshore har specialiseret sig i services til den maritime industri, offshore renewable samt olie- og gasindustrien. Det drejer sig om alt fra skibsmanagement, inspektioner, projektledelse og bemanding til agent service.
Den nye afdeling i Bremerhaven tilbyder samme services som hovedkonteret i Esbjerg og trækker samme ressourcer og systemer, som hovedkontoret forvalter. Ambitionen er dog, at man med tiden vil opbygge en organisation med egen teknisk, operations- og bemandingsafdeling.
Det nye firma NT Equipment & Services skal levere udstyr og services til den maritime industri, offshore renewable samt olie- og gasindustrien. Herudover tilbyder man blandt andet også sikkerhedsudstyr og reservedele.
Kilde: NT Offshore