Stort fremmøde da Maritim Efterskole valgte bestyrelse
UDDANNELSE: Med mere end 100 fremmødte til generalforsamlingen blev den store opbakning til Sydlangelands Maritime Efterskole igen bekræftet.
Flere end 100 mennesker mødte forleden op i Bagenkop for at vælge en bestyrelse, der skal arbejde videre med genetableringen af Sydlangelands Maritime Efterskole. Selvom man ikke har haft lang tid, så formåede man alligevel at skabe stor opbakning til den stiftende generalforsamling.
Efter etableringen af bestyrelsen fokuserer man nu på at få
produceret det nødvendige materiale og opfylde kravene til ansøgning om
statstilskud for skoleåret 2015/2016. Ansøgningen og materialet skal
være indsendt og godkendt pr. 1. oktober i år.
På mødet, der blev styret af advokat Michael Vestergaard, blev en bestyrelse på bestående af syv medlemmer og tre suppleanter valgt ind. Bestyrelsen konstituerede sig samme aften og fordelte posterne imellem sig. Nu er der rettet fokus på alle de andre praktiske gøremål så som at få et økonomisk overblik, etablering af bankforbindelse og revisorkontakt.
”Det er et stærkt team. Jeg er sikker på, at de nok skal få løftet opgaven, hvis de fortsat får den massive opbakning fra skolekredsen, lokalsamfundet, gammel elev-gruppen og alle andre, som kan se det fornuftige i, at Danmark har en rigtig Maritim Efterskole,” siger Michael Dræby Meisel, der sidder i den oprindelige styregruppe, der nu assisterer bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmerne:
Jørgen Hansen, Konsulent. Bagenkop
Knud Gether, virksomhedskonsulent, Rudkøbing. (Tidligere forstander fra 1980-2007)
Lene Bertelsen, udviklingskonsulent, Bagenkop
Kenneth Olsen, Kerteminde, Chauffør. (Tidligere elev)
Joachim Lund, Svendborg, Dual Skibsofficer. (Tidligere elev)
Flemming Johansen, Bagenkop, kroejer
Kristian Skov, Humble, virksomhedsejer
Suppleanterne:
Inger Vinding, Bagenkop.
Steffen Rasmussen, Bagenkop.
Maj-Britt Hansen, Bagenkop.
Læs også: