Ebola holder hospitalsskib væk
SUNDHED: Africa Mercy afventer virussens fremmarch.
Hospitalsskibsorganisationen Mercyships har valgt at opholde sit skib Africa Mercy ved De Kanariske Øer en tid endnu, idet man ikke tør sende det den vestafrikanske stat Benin som planlagt. Det er frygten for den dødelige virus ebola, der lidt paradoksalt holder hospitalsskibet fra at udøve det, det er til for. At helbrede.
Sagen er, at Africa Mercy slet ikke er gearet til at modtage ebolaramte patienter. Der er ikke isolationsrum nok om bord, og desuden ligger patientafdelingerne (som oftest sygerum med mange senge) lige op og ned ad besætningens, og det tør organisationen ikke udsætte sine frivillige besætninger for.
Mercyships aflyste tidligere i år pålignende vis en planlagt tur til Guinea, hvor ebolaepedemien først brød ud i denne ombæring. Virussens fremmarch har afstedkommet stærkt øgede sikkerhedsforanstaltninger blandt rederier, der besejler Vestafrika, men bl.a Maersk Line fortsætter med at anløbe havne i de truede områder.
Læs også: