23948sdkhjf

Danmarks Rederiforening: Skab en bedre sikkerhedskultur

KONFERENCE: Direktør for Danmarks Rederiforening Anne Steffensen appellerede til de tilhørende på MSSM-konferencen om ikke at hvilke på laurbærrene, når det kommer til arbejdet med kontrol og sikkerhed.
Kontrol og tillid skal helst gå hånd-i-hånd, når det handler om maritim ledelse.

Det sagde adm. direktør i Danmarks Rederiforening Anne Steffensen som en af hovedtalerne på årets MSSM-konference i Nyborg.
 
”Tillid kan ikke stå alene, der er nødt til at være kontrol,” konstaterede hun. 
 
Under overskriften ”kontrol og tillid i ledelse” talte direktøren om balancen mellem kontrol og tillid. De to elementer, der ifølge Anne Steffensen, helst skal gå hånd-i-hånd.

Samtidig glædede hun sig ved, at anmeldelserne af skader var halveret over de seneste 20 år. Dog var hun hurtig til at sige, at vi stadig kan blive endnu dygtigere og derfor ikke skal hvile på laurbærrene, men i stedet fortsætte udviklingen af det gode arbejde.

Hun fremhævede rederiet Torm, der har indført en ”no-blame” kultur. Indrapporteringer skal gerne fungere som en positiv ting, da de fungerer præventivt over for fremtidige ulykker. Det skal lederne på direktørens opfordring blive endnu dygtigere til at overbevise deres kollegaer om.

Fremtidens udfordringer
 
”Jeg har mødt søfolk, der i misforstået loyalitet har valgt ikke at indrapportere hændelser. Det er klart, at så har ledelsen ikke været deres opgave voksen i arbejdet med at skabe en kultur, hvor man indrapporterer den slags,” slog Anne Steffensen fast.

Hun anerkendte herefter, at papirarbejdet næppe er det mest ophidsende, men i dette tilfælde en nødvendighed. Der dog ikke skal tage overhånd, men i stedet være en del af den kultur, man med tiden gerne skulle opnå.

”Der er nødt til at være nogle indrapporteringer. Men der skal også være en grænse, så man ikke bare indrapporterer for at gøre det. Samtidig skal disse tages seriøst, og den enkelte medarbejder skal føle en tryghed i, at det bliver brugt,” sagde hun.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095