23948sdkhjf

Danskere mellem grønne nominerede

PRISUDDELING: The Ship Efficiency Awards med enketelte danske indslag.
Der er tre - og "en halv" danske repræsentanter blandt de nominerede til arrangementet The Ship Efficiency Awards 2014, der løber af stabelen 2. oktober i London. Der er dog ikke dansk repræsentation i f.eks. kategorier som prestige-kategorier som Energy Efficiency Solution Award eller Outstanding Contribution to Ship Effiency. Til gengæld er det værd at bemærke, at projektet Green Ferry Vision er nomineret i kategorien The One to Watch for. Bag projektet står en række firmaer, institutioner og organisationer – bl.a. både Marstal Navigationsskole og SIMAC. Marstal-skolen fremhæves faktisk i oplægget som tovholder, idet der refereres til Marstal Navigationsskole & Partners – Green Ferry Vision.

Blandt de andre danske nominerede er Hempel i kategorien Environmental Technology Award for sin Hempaguard coating, men Maersk Line (traditionen tro) er blandt de nominerede i Sustainable Ship Operator of the Year. Og så er semi-danske Scandlines også med under Initiative of the Year sammen med firmaet Corvus med Scandlines Hybrid Ferries-projektet.

Bag Ship Effiency Awards står firmaet Fathom, der gør i udgivelser af innovative projekter etc. inden for det maritime, energiområdet og miljøområdet. Dertil arrangerer Fathom også svents som netop The Ship Effiency Award. I årets dommerpanel sad repræsentanter fra International Chamber of Shipping, Lloyd’d List, BIMCO (Lars Robert Pedersen), ABS, RCL Cruises og Clarksons Research.
 
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079