23948sdkhjf

Erria vinder første ordre i Mexico

BYGGETILSYN: Erria Consultings fokus på de latinamerikanske markeder giver gevinst med nyt byggetilsyn på tre forsyningsskibe til den mexicanske olie og gassektor.
Det danske shippingselskab Erria, med aktiviteter inden byggerådgivning og skibsoperation, får endnu en opgave på den anden siden af Atlanten. Et byggetilsyn på tre mexicanske forsyningsskibe til olie og gassektoren, kommer i kølvandet på opgaver for redere i Brasilien, Venezuela og Colombia.

”Jeg er netop kommet tilbage fra Mexico med en kontrakt i kufferten på tilsyn af tre psv’ere,” siger Jørgen Thuesen, direktør i Erria Consulting.

Errias nye kunde er det mexicanske rederi Naviera Petrolera Integral S.A. som ejer og driver 33 skibe af forskellig type og størrelse og med fokus på levering af udstyr, materialer og passager transport til boreplatforme i den Mexicanske golf.
Opgaven gælderhelt konkret byggetilsyn på 3 PSVére, med en samlet længde på 61.8m, bredde på 14,0m, sidehøjde på 5,8m, dødvægt 1,700mt, dybgang 4.3m, og plads til 24 personer.

Nyt kinesisk siteoffice og base i Vietnam

Erria opretter fra næste måned et site office på det kinesiske værft Sinopacific Zhejiang Shipyard på tre mand og danske Michael Hansen vil være den overordnede ansvarlige for projektet. Han har samtidig ansvaret for de tre Erria ansatte som på et andet kinesisk værft har tilsyn med bygning af tre slæbebåde for en venezuelansk kunde.

Bemanding på de enkelte sites vil være en kombination af lokale medarbejdere og folk udefra og Erria Consulting Michael Madsen vil blive fysisk placeret i Vietnam for derfra at kunne koordinere markedsføringen i hele regionen.

Hvorfor tror I at et mexicansk rederi valgte jer til denne byggetilsyns opgave i Kina?
”Rederne vil sikre sig at han får den kvalitet han har betalt for og i praksis har mellem og sydamerikanere svært ved at kommunikere med kinesere,” lyder vurderingen fra Jørgen Thuesen og tilføjer:

”Så har det også hjulpet at den mexicanske reder har fået os anbefalet af en anden reder, som vi har hjulpet med prøvetur og levering af en anden PSV og hvor vi fandt 102 mangler på to dage som blev udbedret inden skibet blev leveret.”

Er der option på flere skibe i ordren? 
”Der ikke flere optioner i den her aftale, men vi er i dialog med to andre mexicanske redere som også påtænker at bygge i Kina. Jeg tror vores timing har været god, for vi er lige nu stort set de eneste hvide mennesker, som tager rundt i Mexico og det boomer lige nu i den mexicanske Golf indenfor olie og gas sektoren,” siger Jørgen Thuesen, direktør for Erria Consulting.

Læs mere:



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078