23948sdkhjf

Olieselskab erklæret Groft Uansvarlig

OLIEULYKKE: BP må tage 67 procent af skylden for Deepwater Horizon-ulykken.
Distriktsdommer Carl Barbier fra New Orleans District Court har nu erklæret olieselskabet BP’s rolle i forbindelse med Deepwater Horizon-katastrofen i 2010 for ”Groft Uansvarlig”. En meget alvorlig konklusion på den retsundersøgelse Carl Barbier har forestået, siden han sidste år blev sat i spidsen for en juridisk undersøgelse af sagen, efter at en jurydomstol havde behandlet sagen præliminært.
 
Det er dog ikke kun BP, der får hug af dommeren, selv om selskabet bedømmes til at stå med 67 procent af det samlede ansvar for ulykken. 30 procent placeres hos rigoperatøren Transocean, mens de sidste tre procent placeres hos selskabet Halliburton, der havde leveret den Blow Out Preventer, der gik i ude – hvorved ulykken eskalerede.

Udfaldet af undersøgelsen fik straks BP’s aktier til at falde meget markant på både børserne i USA og UK, og det skyldes ikke mindst, at man kan forudse, at domsafsigelsen vil komme til at koste nye milliarder i oprydnings-, erstatnings- og bødeudgifter for BP. Olieselskabet har allerede måtte lægge 42 mia. dollars i samme type udgifter.

Selve ulykken skete 20. april 2010, da boreriggen Deepwater Horizon fik problemer med bl.a. sin Blow Out Preventer under en boring, hvilket ledte til et enormt olieudslip og en alvorlig brand på selve riggen. Ulykken kostede flere livet og forårsagede efterfølgende meget alvorlig forurening af både havet og ikke mindst kysterne af flere sydlige stater i USA.
 
Læs også:
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126