23948sdkhjf

Ugens nyhedsoverblik

SØFART: Har du ikke fået fulgt helt med i de maritime nyheder i løbet af ugen, så får du her et lille overblik.
I mandags kunne vi fortælle, at den norske virksomhed Xervo, der laver redningsbådsystemer til offshoreindustrien, havde hentet Kent Lynggard Vinkel ind som County Manager i Norge.
 
 
Samme dag kunne vi også bringe den triste nyhed, at 90 medarbejdere fra Alfa Laval i Aalborg formentlig snart skal til at se sig om efter et nyt arbejde. I hvert fald har firmaet meldt ud, at man fortsætter udflytningen af produktionsenheder, hvilket man regner med vil koste knap 100 arbejdspladser ud af de i alt 450 ansatte.
 
Læs hele historien her: Alfa Laval-medarbejdere fyres i Aalborg 
 
Tirsdag kom historien under overskriften "Scandlinesfærge under midlertidig nedbrydning". Her kunne vi vise et billede fra Fayard af den ene af de to Scandlinesfærger, som værftet i øjeblikket har under gennemgående ombygning. I første omgang var der dog nærmere tale om en nedbrydning nærmere end en ombygning.
 
 
Vi kunne også fortælle, at man havde fået noget at smile af på Køge Havn. Her havde man nemlig fået nye opgaver fra Vindmølleparken Baltic 2 på Kriegers Flak.

Læs hele historien her: Køge Havn servicerer vindmølleeventyr 
 
Onsdag kunne vi fortælle, at man fra TKB Shippings side har fravalgt at operere i områder, der er ramt af Ebola. Direktør Jacob P. Madsen beskrev situationen som "vanskelig".

Læs hele historien her: TKB Shipping om Ebola: Det er som en krigszone
 
Samme dag bragte vi på Søfart.dk en kommentar fra Danske Havnes direktør Gitte Lillelund Bech, der så gode muligheder i at "styrke havnekommunernes position på erhvervsbarometeret". 
 
 
Tordag kunne vi berette om en vis optimisme i forbindelse med reefer-skibe. For selvom det er blevet svært at lave penge på reefer-skibene, så er det ikke umuligt, lød det.

Læs hele historien her: Dansk tro på reefer-fremtid

Vi kunne også fortælle, at Unifeeder har valgt at fordoble sin trafik til Rusland. Selvom landet i øjeblikket er ramt af konflikt og forbud, så har man alligevel valgte at lancere en ugentlig ekspresservice mellem Rotterdam og Sankt Petersborg.

Læs hele historien her: Unifeeder fordobler trafik til Rusland
 
Fredag bragt vi historien om Erria, der har vundet sin første ordre i Mexico. Dermed er virksomhedens fokus på de latinamerikanske markeder ved at give gevinst.

Læs hele historien her: Erria vinder første ordre i Mexico 

Samme dag bragte vi historien om Thorco Shipping, der ikke alene var optimistiske, men også turde komme med den forudsigelse, at markedet vil vende til næste år. 

Læs hele historien her: Thorco: Markedet vender i 2015

Læs mere:
Find mange andre nyheder på Søfart.dk eller i vores avis. Har du endnu ikke abonnement, kan du bestille det her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078