Maersk Supply Service får SAILOR VSAT
MARITIM KOMMUNIKATION: Mere en 60 systemer skal ud på MSS-enheder.
Maersk Supply Service har skrevet kontrakt med Cobham Satcom om levering af over 60 VSAT-systemer til rederiets flåde af skibe. Ifølge aftalen bliver det selskabet Seasat A/S fra Køge, der skal forestå skæddersyede installationer af antenner mv. af Cobhams Sailor 900B-typen, der produceres i Aalborg.
Kontrakten omfatter desuden en aftale omkring airtime, hvor der er indgået kontrakt med Eutelsat og selskabet SpeedCast om den side af sagen. Aftalen løber foreløbigt over en periode på 36 måneder. Geografisk dækker aftalen alle de farvande, Maersk Supply Service opererer i.
Hos Maersk Supply Service er man glade for at kunne addere en VSAT-service på sine skibe. Både fordi det giver en bredere kommunikationsvifte professionelt og fordi det væsentligt forbedrer besætningernes velfærdsniveau i forhold til bl.a. kommunikation med familie etc.
Kilde: Seasat A/S
Læs også: