23948sdkhjf

Viking Supply Ships sælger ældre forsyningsskib

OFFSHORE: Det danske offshore fokuserede rederi Viking Supply Ships har solgt forsyningsskibet SBS Cirrus. (Opdateret 15:45)
Den engelske del af Viking Supply Ships har solgt skibet SBS Cirrus fra 1985, som en del af en modernisering af flåden. Det skriver rederiet i en pressemeddelelse. 

Forsyningsskibet til offshore olie og gassektoren i Nordsøen blev leveret til nye, ikke oplyste ejere, den 16. september 2014 og salget giver en marginal positiv effekt på bundlinjen for tredje kvartal i Viking Supply Ships.
 
"Skibet har været til salg i markedet i længere tid, da det var meget ældre end vores andre skibe, og dermed heller ikke et kerneaktiv for os," siger Christian Berg, CEO for Viking Supply Ships til Søfart.
 
Han vil ikke kommentere på om salget giver anledning til oprustning af forsyningsskibsflåden og kan heller ikke give yderligere information om hvem skibets nye ejer er.

Viking Supply Ships' flåde består efter salget af otte ankerhåndteringsfartøjer primært fokuseret mod aktiviteter i de arktiske farvande samt fem forsyningsskibe, alle aktive i Nordsøen fra basen i Aberdeen.

Læs mere:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078