Danmark / Grønland klar til at øge territorialkrav
ARKTIS: Kongeriget vil stille krav om 400.000 kv.km. areal af havbunden ud for Nordgrønland.
Territorialkravene om rettighederne til havbunden ud for Nordgrønland spidser til med både Rusland, Canada og Danmark / Grønland blandt de arktiske nationer, der vil sikre sig, at man får, hvad der respektivt menes at tilkomme nationerne.
For Kongeriget danmarks vedkommende gælder det, at man snarest overfor FN vil stille krav om at få retten til 400.000 kv.km. areal, hvilket er dobbelt så stort som det arealkrav, der tidligere har været nævnt fra dansk / grønlandsk side.
De øgede krav skal ses i forbindelse med den snart mangeårige disput med Canada omkring grænsedragningen mellem Nordvestgrønland og Nordøstcanada. her mener de danske og grønlandske myndigheder, at Canada har misligeholdt aftalen om grænsedragningen.
Hele disputten drejer sig naturligvis om muligheden for at udnytte evt. råstofforekomster i undergrunden under ishavet. Det hele har således meget lange perspektiver, idet isen i området først skal smelte. Og det tager trods den globale opvarmning stadigt en del år før det sker. Men politisk er sagen altså varm, og derfor skal der smedes nu.
Kilde: Sermitsiaq / AG
Læs også: