23948sdkhjf

Video: Blue Water Shipping vindmølletransport til Filippinerne

SHIPPING: Blue Water har stået for transport og oplagring af vindkomponenter til et stort vindprojekt i Ilocos Norte provinsen på Filippinerne. Selskabet viser video af opgaven.
Det kræver en særlig transportløsning, når vindmøller skal installeres højt oppe i de filippinske bjerge. Møllekomponenterne blev sejlet på pram til en midlertidig mole, som blev konstrueret på en strand tæt på installationsområdet. Herfra blev møllerne læsset på lastbiler, som kørte møllerne det sidste stykke vej ad de ujævne veje til den endelige destination - Caparispisan vindmølleparken.


Alle komponenter blev fragtet over land og sø inden for en kort tidsramme, og da det lokale vejr ofte bliver påvirket af tropiske storme, var hver fase i operationen præget af fart, præcision og effektivitet.
 
"Det er en meget stor logistisk udfordring med meget tungt udstyr, som vi skal have til en fjerntliggende destination. Vi prøver at gøre noget, som ikke er gjort før. Vi var på udkig efter nogen, som vi følte os trygge ved, og som havde overvejet alle aspekter ved opgaven. Når jeg kigger tilbage på, hvad vores forventninger var, har Blue Water gjort det bedre end det", siger Brian Caffyn, Formand for UPC Renewables som udvikler vindmølleparken.
 
Blue Waters involvering i opgaven inkluderer cirka 250 løft af naceller, nav, tårne og vinger udover luftfragt af elektrisk udstyr og transport.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073