Swire Blue Ocean skal levere installationsfartøj til Gemini
OFFSHORE: Swire Blue Ocean har indgået en aftale med Van Oord. Sammen skal de arbejde på den hollandske havmøllepark Gemini.
Danske Swire Blue Ocean skal med den nyindgåede kontrakt levere et installationsfartøj, der skal samarbejde med Van Oords eget transport- og installationsfartøj Aeolus. Sammen skal de stå for installationen af de 150 fundamenter og vindmøller i den hollandske del af Nordsøen.
”Swire Blue Ocean er glade for at indgå et partnerskab med Van Oord omkring havmølleprojekter, og vi higer efter at levere høj standard, samt vise vores troværdighed til vores nye kunder,” siger General Manager & Director hos Swire Blue Ocean, Lars Blicher i en pressemeddelelse.
Gemini er en 600MW stor havmøllepark, der er placeret nord for hollands kyst. Installationen er planlagt til at starte i 2015. Swire Blue Ocean råder over installationsfartøjet "Pacific Osprey", der er et af verdens største og "Pacific Orca".
Kilde: Swire Blue Ocean.
Læs også: