Maersk Line frygter ikke kinesisk 2M-stopklods
SHIPPING: Maersk Line har fortsat stor tillid til, at de kinesiske myndigheder ikke vil spænde ben for den foreslåede alliance med schweiziske MSC, den såkaldte 2M.
Shipping-mediet Lloyd´s List har efter et interview med administrerende direktør Søren Skou, der altså har stor tiltro til de kinesiske myndigheder.
”Vi er klar til at besvare alle de spørgsmål, som transportministeriet måtte have. Jeg er sikker på, at der kommer en dialog med det. De kinesiske myndigheder skal gennemse sagen, som de finder det passende, og så ser vi, hvad det bringer. Vi føler ikke, at vi er blevet uretfærdigt behandlet,” siger Søren Skou til Lloyd´s List.
I sidste uge kunne man berette, at Søren Skou var på charmeoffensiv hos de kinesiske myndigheder, hvor han blandt andre besøgte det kinesiske handelsministeriums chef for konkurrenceafdelingen, Shang Ming, og Kinas vicetransportminister, He Jianzhong.
Den ellers stort opslåede P3-alliance mellem Maersk Line, MSC og franske CMA-CGM blev bremset, da netop de kinesiske myndigheder vendte tommelfingeren nedad, efter at samarbejdet ellers havde høstet godkendelse i USA og Europa. Både Mærsk og MSC har dog tidligere sagt, at 2M-alliancen ikke kræver formel godkendelse af de kinesiske myndigheder.
Kilde: ritzau/FINANS
Læs også: