23948sdkhjf

Maritim ansøgning til 25 mio. kr.

UDDANNELSE: Danske Maritime går sammen med Europas Maritime Udviklingscenter og en række erhvervsskoler ind i et treårigt projekt om at få flere og dygtigere håndværkere i den maritime industri.
Ansøgningen til projektet, der koster 25 mio. kr., blev sendt til EU’s Socialfond og Vækstforum Hovedstaden i fredags.

Danske Maritime er med som partner i ansøgningen om midler fra EUs Socialfonden og fra Vækstforum Hovedstaden til et nyt stort treårigt projekt ”Fremtidens Maritime Håndværker”.

Det skriver brancheorganisationen Danske Maritime.

Ansøgningen blev sendt af sted fredag den 19. september.  Foruden Danske Maritime og Europas Maritime Udviklingscenter deltager en række relevante erhvervsskoler, erhvervsakademier, maskinmesterskoler samt den Regionale Praktikpladsenhed.
 
“Nu sigter vi mod at få flere og dygtigere faglærte maritime håndværkere. Om fire år mangler vi 20.000 faglærte inden for jern- og maskinindustrien, og en væsentlig del vil være inden for den maritime industri, som beskæftiger over 100.000 medarbejdere i Danmark,” siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

“Det er på høje tid, at vi får klarlagt, hvilke kompetencer, danske værfter og maritime producenter efterspørger, så vi kan få udviklet uddannelsesforløb, der kan matche behovet. Hvis vi ikke kan erstatte de mange, der er på vej på pension og stå klar med nye, dygtige faglærte håndværkere, der mestrer nye teknologier, risikerer den danske maritime industri at miste de forspring i kvalitet og innovation, vi har,” fortsætter hun.

Danske Maritime har i projektet fokus på de tre overordnede mål, som kan medvirke til at sikre den maritime industri tilstrækkelig med kvalificeret medarbejdere både nu og i fremtiden:

1.      at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse inden for de områder, der efterspørges i den maritime branche
2.      at tydeliggøre, at en ”maritim” erhvervsuddannelse er adgangsbillet til en videreuddannelse, f.eks. som maskinmester
3.      at skabe flere praktikpladser
Projektet er en opfølgning på projektet ”Danmark Maritime Klynge”, som har kørt siden 2011 og som afsluttes til november, og som har til formål at udvikle akademiske fag og kurser inden for det maritime område.
Projektet tager afsæt i erhvervsuddannelserne og vil blandt andet bestå af følgende aktiviteter:

• Kortlægning af den maritime sektor (hvilke uddannelser efterspørges af virksomhederne)
• Afdækning af den ”Maritime Håndværker” (er der behov for yderligere kompetencer)
• Undersøgelse af udbuddet af praktikpladser (antallet af godkendelser til praktikanter)
• Maritimt erhvervsorienteret grundforløb (kan der skabes et maritimt erhvervsorienteret grundforløb på erhvervsuddannelserne med udgangspunkt i de definerede kompetencebehov, så frafaldet på grundforløbet kan mindskes)
• Maritime talenter (oprettelse af talentspor på udvalgte erhvervsskoler og uddannelser udvikling af unge talenter gennem tæt samarbejde med maritime virksomheder)
• Tværfaglige maritime kompetencer (erhvervsskolereformen lægger op til mere praksisbaseret undervisning med inddragelse af cases fra erhvervslivet, der tænkes udvikle en række innovationsforløb i maritime virksomheder, så der kan ske et øget kendskab til branchen)
• Erhvervsuddannelse for ikke- faglærte (udvikling af en vej, der skal gøre det enkelt blive faglært og få svendebrev for erfarne medarbejdere i de maritime erhverv)

Kilde: Danske Maritime
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125