Maersk Line klar til milliardinvestering i tonnage
SHIPPING: Maersk Line parat til at bruge ca. tre mia. årligt de næste fire år.
Ifølge Shippingwatch.dk forventer Maersk Line fra 2015 til 2019 investere i gennemsnit tre mia. USD årligt i nye skibe.
"Den nuværende ordrebog er ikke tilstrækkelig til at vokse med markedet. Der er behov for 425.000 teu i ny kapacitet med levering i 2017-2019," skriver Maersk Gruppen i oplægget til kapitalmarkedsdagen i København i dag onsdag den 24. september.
Det svarer til over 23 af Maersk Lines største skib, Triple-E, der har en kapacitet på 18.000 teu.
De nye skibe skal understøtte Maersk Lines position med lave omkostninger ved at være størst på alle ruter, hvor selskabet opererer. Maersk Line bemærker, at overskuddet af mindre skibe i containersegmentet gør det attraktivt at indchartre skibe her.
Kilde: Shippingwatch
Læs også: