Semco Maritime lander tre nye ordrer
OFFSHORE: To jack-up ordrer i UK og norsk semi-sub job.
Semco Maritimes engelske afdeling - Semco Maritime Rig Projects i Invergordon, UK, - har landet to opgaver opgradering af af to jack-up rigge for selskabet Prospector Drilling.
Samtidigt har Semco Maritime i Norge sikret sig en ordre på opgradering m.v. af semi sub-riggen Songa Dee for selskabet Songa Offshore. Et arbejde der også skal udføres i Skotland.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.
Semco Maritime skal udruste og opgradere to Prospector Drilling jack-up-rigs samt den
norskejede og opererede semisub Songa Dee.
I starten af året indgik den danske projekt- og offshore-ingeniørvirksomhed Semco Maritime et strategisk partnerskab med Port of Cromarty Firth om etablering af et center for rigopgraderinger ved Invergordon i Skotland. De første større ordrer er nu landet:
Rig-operatøren Prospector Drilling har valgt Semco Maritime til at udføre afsluttende installationsarbejder på Prospector 5, en ny state-of-the-art drilling rig. På Prospector 5 skal eftermonteres client equipment til endelig produktionsklargøring, før riggen kan sættes i drift.
Der skal endvidere udføres en række mindre installationsopgaver på endnu en Prospecto Drilling rig; Prospector 1.
Samtidig er den 112 meter lange og 80 meter brede semisubmersible rig Songa Dee anløbet Invergordons dybhavns-kaj Queens Dock, hvor Semco Maritime over de kommende 2 måneder skal udføre bl.a. omfattende el- og rørinstallationer samt ombygninger af rig’en.
Frank Hall, direktør for Semco Maritime, UK:
“Songa Dee er et godt eksempel på den type af kæmperigs, som Semco Maritime er i stand til at håndtere ved vores nye dybvandsfaciliteter ved Invergordon. De tre ordrer lover godt for vores ambition om at blive den fortrukne partner inden for rig-opgraderinger i Nordsøområdet."
Både Songa Dee og de to Prospector Drilling rigs er allerede anløbet Invergordon, og Semco Maritimes team bestående af omkring 60 specialister inden for rig opgradering, erpåbegyndt arbejdet simultant på de tre rigs.Et center for rig opgraderingDen lovende start for Semco Maritimes nye rig faciliteter ved Invergordon er ikke mindst etresultat af et godt og gnidningsløst samarbejde med havnen ved Invergordon, Port ofCromarty Firth.Bob Buskie, adm. direktør for Port of Cromarty Firth:
“Vi glæder os over at kunne yde support til Semco Maritimes aktiviteter her i Invergordon. Vi ændrer, udvider og investerer løbende i forbedring af havnefaciliteterne ved Invergordon. Det gælder især inden for logistik og servicering men omfatter også lagerhuse, kontorer og arealer til opmagasinering.”
I mere end 40 år har området ved Invergordon i det nordlige Skotland leveret ingeniørarbejde og support til Nordsøens energisektor. Havnen har med sin strategisk vigtige placering og sin position som Skotlands dybeste havn gennem tiden håndteret over 650 rigs.
Kilde: Semco Maritime