Maersk Line ser på scrubber- og LNG-investeringer
MILJØ: De nye svovlregler fra 2015 får Maersk Line at overveje investeringer i scrubber eller LNG løsning til rederiets containerskibe i Nordeuropa.
Seago Line kan se frem til nye investeringer. En mindre portion af Maersk Lines fremtidige milliardinvesteringer i nye skibe og udstyr skal målrettes til rederiet aktiviteter i Nordvesteuropa. Investeringerne skal fra den 1. januar 2015 efterleve en række stramninger på svovl og kvælstofemissioner.
På Mærsk-gruppens årlige analytikerkonference Capital Markets Day sagde Maersk Lines øverste direktør Søren Skou, at en mindre portion af selskabet årlige investeringer på tre milliarder dollar i skibe, retrofit, containere og andet udstyr skal rettes mod de svovludfordringer, som rederiets feederselskab Seago Line står overfor i de kommende år.
”Vi overvejer at investere i skibe til Seago Lines aktiviteter i Nordeuropa, hvor de fremover skal drives i et lavsvovlregime,” sagde Søren Skou.
Dermed åbner containerrederiet lidt på låget for, hvordan de fremover vil håndtere et regulatorisk regime, hvor skibe i Nordsøen og i Det Baltiske Hav fremover skal opereres, så emissionen af svovl og kvælstof formindskes markant.
”Vi ser på teknologi som kan reducere svovludledningen som scrubber eller LNG-teknologi,” sagde Søren Skou til de fremmødte 240 deltagende analytikere og journalister.
Læs mere: