Maersk Line på vej med svovl-tillæg
SHIPPING: Maersk Line varsler nu også om tillæg som konsekvens af de kommende regler for svovlemission.
Maersk Line vil fra 1. januar indføre en såkaldt LSS (Low Sulphur Surcharge) på sejlads i de nordeuropæiske og nordamerikanske emissions kontrol områder (ECA. red.) Afgifterne vil variere, alt efter om der er tale om sejlads alene på et af de pågældende områder eller begge.
Det betyder blandt andet man kan påregne et ekstra ratetillæg på 160 dollars per 40-fodscontainer ved transport mellem vestkysten af Nordamerika og Nordeuropa, mens tillægget per 40-fodscontiner ved transport mellem Fjernøsten og Nordeuropa kun bliver på 30 dollars.
Maersk Line understreger i en pressemeddelelse, at man støtter fuldt ud op om ECA-reglerne, men man er på grund af reglernes medfølgende meromkostninger ser sig nødt til at reagere med ekstra tillæg for at balancere driftsøkonomien. Fremadrettet vil Maersk Line vurdere prisudviklingen på kvartalsmæssig basis - og tilrette sit ratetillæg herefter.
Kilde: Maersk Line