23948sdkhjf

Maritime dage i Vendsyssel

DANISH MARITIME DAYS: Folkeskoleelever inviteres ud i det blå.
Den 6. oktober slår en række nordjyske maritime virksomheder dørene op til det lokale maritime erhvervsliv i Nordjylland i forbindelse med Danish Maritime Days. Folkeskoleelever fra Vendsyssel vil få en introduktion til den maritime industri og møde andre unge, der til dagligt arbejder i miljøet. Det sker i Hirtshals, Frederikshavn og Skagen. Arrangør er Dansk Metal og MARCOD i samarbejde med EUC Nord, Frederikshavn og Hjørring Kommune. 
 
Christine Lunde, direktør hos MARCOD, har store forventninger til dagen:
 
- De maritime virksomheder har vind i sejlene i øjeblikket og har stor fokus på rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til fremtiden. Vi vil gerne, at de unge også tænker i maritime baner, når de skal til at vælge uddannelse. Interessen for arrangementet er overvældende i alle tre byer og vi overvejer at gentage arrangementet på et senere tidspunkt, da det ikke har været muligt at få plads til alle i denne omgang. Hvis den maritime branche skal realisere vækstpotentialet er det vigtigt, at der er kvalificeret arbejdskraft til stede – også i fremtiden.
 
I Hirtshals besøges Hirtshals Yard A/S og Marine Service A/S. I Frederikshavn besøger man Hytek A/S, Vestergaard Marine Service A/S og MAN Diesel & Turbo A/S og i Skagen omhandler det Karstensens Skibsværft A/S og Danish Yachts A/S. På alle virksomheder vil eleverne få mulighed for at tale med lærlinge og høre om deres erfaringer fra en maritim hverdag.
 
En af arrangørerne bag arrangementet Jørn Larsen, formand ved Metal Vendsyssel, fortæller:
 
Den maritime branche er et af lyspunkterne i det industrielle Danmark, og Dansk Metal vil derfor gerne være med til at sætte fokus på jobmulighederne i branchen. Derfor har taget initiativ til dette arrangement i forbindelse med Danish Maritime Days. Folkeskoleelevernes besøg i de tre byer i Vendsyssel er blot en del af det. Vi holder tilsvarende arrangementer i Aalborg, Hvide Sande og København.
 
Fakta om Danish Maritime Days:
Danish Maritime Days er en aktivitet i regeringens blå vækstplan, der sætter fokus på Det Blå Danmark i et internationalt perspektiv. Danish Maritime Days foregår i uge 41. I løbet af ugen afholdes der forskellige maritime arrangementer, konferencer, udstillinger og virksomhedsbesøg rundt omkring i Danmark for at vise, hvad den maritime industri i Danmark har at byde på. Som en del af Danish Maritime Days ønsker Dansk Metal og MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift) sammen med en række samarbejdspartnere at sætte fokus på maritime faglærte uddannelses- og jobmuligheder i Nordjylland og dermed give alle uddannelsessøgende et indblik i den vækstprægede maritime branche i Nordjylland. Du har mulighed for at besøge forskellige maritime virksomheder og se hvilke uddannelses- og karrieremuligheder du har indenfor den maritime branche. Kom og deltag i udformningen af fremtiden for den maritime branche i Nordjylland!
 
Kilde MARCOD 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078