Nat med kulturen i Nyhavn og Amaliehaven
EVENTS: Kulturnat i Nyhavns Museums- og Veteranskibshavn og ved Amaliehaven
Fredag d. 10/10 kl. 19.00 - 23.00 inviterer Nyhavns
Skipperlaug atter til Kulturnat i Nyhavn.
De bevaringsværdige fartøjer i Nyhavn er alle optaget i Træskibs
Sammenslutningen - Foreningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer og specielt
for fartøjerne i Nyhavns Veteranskibshavn er at alle har master og er
gaffelriggede.
Besætninger på de tidligere erhvervsfartøjer, inviterer publikum om bord. Det
bliver muligt at besøge forskellige fartøjstyper - ketch, jagt, galease og
skonnert, høre fortællinger fra skibenes fortid samt det store
restaureringsarbejde, der til stadighed pågår, for at sikre eksistensen af
Danmarks unikke, flydende kulturarv i hjertet af København.
Der vil desuden foregå maritime aktiviteter på kajen, hvor gamle
håndværkstraditioner præsenteres, og samtidigt vises billeder med
renoveringsarbejder og smukke, historiske sejlskibe på storsejl.
Også ved Amaliehaven kan man få maritim kultur den 10. oktober. Her vil der i regi af Danish Maritime Days blive inviteret til Åbent Skib på både skoleskibet Georg Stage og bøjesklibet Poul Løwenørn. Også skonnerten lilla Dan åbne for sine lukaffer, hvor der vil være arrangeret en kunstudstilling. Alle tre nævnte enheder vil ligge ved Amaliehaven.