23948sdkhjf

Europas tre største maritime nationer i samarbejde

POLITIK: Grækenland, Malta og Cypern vil have fælles maritim strategi
De tre Middelhavslande, Grækenland, Cypern og Malta, der tilsammen står for mere end halvdelen af den europæiske handelsflåde, har meddelt, at man inden for EU vil arbejde ud fra en fælles strategi, når det gælder shippingsektoren. Og det gælder også i forhold til områder som miljø, forurening, arbejdsmarkedspolitik og havnepolitik.
 
Principaftalen blev indgået under et ministermøde afholdt i Maltas hovedstad Valetta. Her erklærede de tre transportministre Marios Demetriades (Cypern), Miltiadis Varvitsiotis (Grækenland) og Joseph Mizzi (Malta), at man aktivt ville støtte hinandens shippinginteresser.
 
Særligt påpegedes en fælles interesseplatform i forhold til de igangværende miljøstramninger, men det kom ikke frem hvorvidt man vil arbejde for en tilbageholdenhed omkring nye miljøregler eller det modsatte. der blev også udtrykt ønske om at stå tættere sammen i relation til IMO. Andre emner gjaldt situationen omkring havnekonkurrencen og sociale dimensioner i shipping.
 
Kilde: FinancialMirror 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078