Ungdommen ser på fremtiden som faglært
UDDANNELSE: Marine Shaft og Hirtshals Yard viser skoleelever, at den maritime klynge i Nordjylland byder på spændende job- og uddannelsesmuligheder.
Virksomhederne Marine Shaft og Hirtshals Yard får mandag den 6. oktober mulighed for at tegne fremtiden for en del af Nordjyllands ungdom, når 80 elever fra 8. - 10. klasse i Hjørring Kommune og Hjørring Produktionsskole besøger virksomhederne som et arrangement i forbindelse med Danish Maritime Days.
Mogens Bjerre næstformand i Dansk Metal Vendsyssel og medlem af Hirtshals Havns bestyrelse siger op til arrangementet:
” Interessen for at deltage i arrangementet har været overvældende, så vi har desværre måttet sætte en begrænsning på antallet af elever, der kan deltage. Det er jo glædeligt, at ungdommen er så interesseret i at se de muligheder, der ligger inden for de såkaldte sorte erhverv i Nordjylland, og dermed se, hvilke beskæftigelsesmuligheder fremtiden rummer for dem.” Og han uddyber:
”Der er flere perspektiver i at invitere fremtidens arbejdskraft ned på havnen for at besøge Marine Shaft og Hirtshals Yard. Vi skal sikre, at vi også i fremtiden har den arbejdskraft, der er behov for hos virksomhederne i Nordjylland, og derfor er det vigtigt, at vi styrker den interesse som nogle unge allerede har for at arbejde med maritim service og offshoreaktiviteter, og om muligt få endnu flere gjort interesserede i fagene. Derudover skal vi tilskynde de unge, der har kvalifikationerne, til at få en overbygning på uddannelsen. I sidste ende må vi også erkende, at mulighederne for ufaglærte på arbejdsmarkedet er meget begrænsede, så derfor er det vigtigt for det enkelte unge menneske at have et fagligt ståsted i arbejdslivet.”
I Nordjylland vil mulighederne for at skaffe arbejdskraft blive påvirket af det fald der sker i indbyggerantallet, og derfor skal landsdelen rumme aktiviteter og arbejdspladser, der medvirke til en positiv udvikling i fremtiden.
Vicedirektør Karin Eilers ved Hirtshals Havn, der også repræsenterer erhvervslivet i Hirtshals Skoles bestyrelse, udtaler i forbindelse med arrangement hos to af virksomhederne på havnen:
”Virksomhederne i Nordjylland og især i de maritime brancher vil i stigende grad efterspørge kvalificeret arbejdskraft i fremtiden som følge af satsningerne på udvikling af den maritime sektor. Det er de unge mennesker, der skal udgøre kernen i arbejdsstyrken i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne og uddannelsessektoren arbejder sammen om at tiltrække de unge og gøre dem interesserede i fagene og de muligheder de giver. Danmark satser på de blå erhverv, og i Vendsyssel arbejder havnene og den maritime servicesektor på at udvikle forretningsområder inden for servicering af skibe og offshoreenheder, så virksomhederne har brug for de unge.”
Arrangementet for de unge hos Marine Shaft og Hirtshals Yard er en del af Danish Maritime Days og arrangeres af Dansk Metal og Marcod.
Kilde: Hirtshals Havn
Læs også: