23948sdkhjf

OW Bunker må nedjustere efter kurstab

BUSINESS: Ny nedjustering realitet efter præsentation af tredje kvartals regnskab.
Investorerne er ganske hårde ved OW Bunker-aktien fra start torsdag, hvor selskabet endnu engang har afleveret en skæmmende meddelelse til markedet i form af regnskabet for tredje kvartal, der indeholdt den anden nedjustering inden for bare tre uger.

Det tages ilde op på aktiemarkedet, hvor OW Bunker-aktien falder med 6,6 pct. til 78 kr. efter knap et kvarters handel. Dermed er aktien faldet med mere end 40 pct. siden den 6. oktober.

OW Bunker sænkede i sit regnskab for tredje kvartal forventningerne til hele årets volumenvækst til 6 pct. fra tidligere cirka 10 pct., mens også forventningerne til årets resultat fik et hak nedad.
 
OW Bunker vil i resten af 2014 fokusere på marginer frem for at skabe vækst i volumen. Derfor nedjusterer selskabet i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, meddeler administrerende direktør Jim Pedersen.
 
OW Bunker har været i vælten siden 7. oktober, hvor selskabet meldte ud, at det ville få urealiserede tab på 22 mio. dollar i tredje kvartal, og samtidig lød den nye forventning, at 2014-resultatet ville ligge 20 pct. lavere end i 2013 frem for en stigning på 10 pct. som først ventet. 
 
Kilde: Ritzau Finans 
 
Læs også: 
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062