Monjasa: Sådan påvirker OW Bunkers konkurs os
BUNKER: OW Bunkers konkurs efterlader et tomrum i markedet, men vil ikke få fatale konsekvenser for bunkerindustrien, lyder det i en udmelding fra Monjasa.
”Fredag den 7. november 2014 var i sandhed en trist dag for den danske og internationale bunkerindustri.” Sådan indleder Monjasa en udmelding på virksomhedens hjemmeside, der forklarer begivenhedens effekt på Monjasa selv og industrien som helhed.
Monjasa siger, at man har set OW Bunker som en hjørnesten i industrien, og en respekteret, visionær virksomhed, hvis nu tidligere ansatte og deres familiemedlemmer er i tankerne. Monjasa slår samtidig fast, at de ikke selv vil opleve store konsekvenser.
"Disse begivenheder får begrænsede konsekvenser. Fra vores perspektiv behøver det globale bunkermarked komme sig over de problemer, som disse triste omstændigheder måtte medføre," lyder det.
Bunkerindustrien skal komme styrket ud
I meddelelsen fastslår Monjasa, at man ikke ønsker at tage del i debatten om hændelserne, der førte op til OW Bunkers konkurs. I stedet ønsker Monjasa at fokusere på sin egen virksomhed.
Samtidig lyder det, at man ikke har nogen investeringer i klemme, og at alle relationer til banker, klienter, forsikringsselskaber med mere forbliver uændrede. Til sidst i meddelelsen opfordrer man til at kigge fremad:
"Hele bunkerindustrien må lære af disse begivenheder og bruge dem konstruktivt for at komme ud af dette styrket."
"Hele bunkerindustrien må lære af disse begivenheder og bruge dem konstruktivt for at komme ud af dette styrket."
Læs også: