23948sdkhjf

Havmiljøøvelse i Storstrømmen

MILJØBEREDSKAB: Flere offentlige myndigheder har de sidste to dage holdt havmiljøøvelse i Storstrømmen. Farvandet ved Falster blev i 2001 ramt af den værste olieforurening i Danmark.
Storstrømmen lagde 18. og 19. november vand til en havmiljøøvelse. Øvelsen blev afviklet af Marinestaben ved Værnsfælles Forsvarskommando, Beredskabsstyrelsen og Politiet. Derudover deltog de kommunale beredskaber i Vordingborg og Guldborgsund Kommune også i øvelsen.

Det oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.

Øvelsen tog udgangspunkt i en kollision mellem to skibe, hvor der var flydt olie ud i vandet. Deltagerne i øvelsen skulle derefter samle så meget olie som muligt op og så vidt muligt forhindre, at olien ramte kysten.

Det område, hvor øvelsen blev afholdt, er tæt på det farvand, som i 2001 blev ramt af den hidtil værste olieforurening i Danmark. 

Grønsundulykken

Den 29. marts 2001 kort efter midnat skete der en kollision mellem fragtskibet 'Tern' og olietankeren 'Baltic Carrier' i dybvandsruten ved Kadetrenden øst for Falster.

Ved kollisionen blev en bunkertank på 'Baltic Carrier' slået læk, og ca. 2.350 tons tung brændselsolie løb ud i havet. Forsøgene på at opsamle eller fastholde olien ude på åbent hav måtte opgives pga. sø- og vejrforholdene, og olien drev ind i Grønsund mellem Falster og Møn, hvor den skabte massiv forurening. 

Oprydningsarbejdet involverede både statslige og kommunale myndigheder, private firmaer og privatpersoner. Der blev samlet mere end 10.000 tons olie og olieforurenet materiale op i havet og på kysterne. 

Erfaringerne fra ulykken i Grønsund har medført en række ændringer i det danske havmiljøberedskab.

Se videoindslag fra Grønsundulykken på forsvaret.tv her
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078